Fraflytning erfaring Wihlborgs (Del 1)

Erfaring med Wihlborgs (Del 1) – indledende forhandlinger

Mit firma havde i 3½ år lejet et kontorlokale på 162 m2 af Datea. I August 2017 blev ejendommen overtaget af ejendomsselskabet Wihlborgs.

Da vi løb tør for plads på grund af virksomhedens vækst havde vi opsat vores lejemål og fundet et nyt. Det er en it virksomhed, så vi har været 8-13 medarbejdere der har forårsaget begrænset slid på inventaret og generelt haft en meget normal “kontoradfærd”.

Vi overtog det oprindelige lejemål nyinstandsat og var selvfølgelig indstillet på at bringe alt til normal fraflytningsorden ifølge kontrakten, som specificerede:

Ved lejemålets ophør skal lejer senest kl. 12.00 den dag, det lejede skal fraflyttes – selvom dette er en helligdag, eller dagen før en helligdag – aflevere det lejede med alt, hvad dertil hører, rengjort og nyistandsat (bl.a. lofter, vægge og gulve m.m), således at det lejede omgående og uden udgift for udlejer er klar til udlejning til ny lejer.

Efter gentagne gange at have forsøgt at komme i kontakt med Wihlborgs lykkedes det først 1½ måned før vores fraflytning af få et møde i stand vedrørende overdragelsen. De mødte 2 personer op og hilste pænt. Herefter går de rundt og kigger lidt og nævner:

  • Av, den belysning ville vi nok ikke have valgt. Den skal I nok skifte ud
  • Ja, I skal jo nok skifte hele køkkenet.
  • I er sørme heldige I valgte grå fliser på badeværelset. Så behøver I ikke skifte dem helt ud.
  • Lofterne ville vi nok også have lavet anderledes, men I skal alligevel skifte dem helt ud

Så der startede snakken med Wihlborgs. Vores forventninger lå nærmere i fuld maling af træværk og vægge, rens af gulvtæpper,meget grundig rengøring, gulvafslibning og reparation af loftsplader, som var i stykker.

Det nåede vi ikke i land med. Wihlborgs præsenterede følgende ønsker til istandsættelse af de 162 m2:

Prissætning af enkeltelementer i kroner ekskl. moms:

Lofter 103.000
Gulve 49.000
Tæpper 32.000
Køkken 40.000
Maling 34.000
Toilet 1.000
Belysning 32.400
Opvaskemaskine 4.000
Total 295.400

Vi var ikke helt enige, men fik så et tilbud på at betale kr. 250.000 med det samme. Så slap vi for at gøre mere.

 

Følg med i næste blog indlæg for at følge den videre sag om fraflytning af et Wihlborgs lejemål.

Wihlborgs

Et overblik over Wihlborgs

Wihlborgs A/S er et ejendomsselskab, som er ejet af det svenske ejendomsselskab Wihlborgs Fastigheter. De opererer primært i Storkøbenhavn og administrerer omkring 400.000 m2 rundt omkring i det københavnske. Senest købte de i oktober 12 kontorejendomme heriblandt ejendommen på Kongevejen 400 i Holte.

Wihlborgs blev oprindeligt grundlagt i Malmø i 1924 af bygherren OP Wihlborg. I løbet af årene har virksomheden udvidet og til sidst indbefattet ejendomme i Stockholm, udover dem omkring Øresund. I dag har Wihlborgs kontorer og ejendomme på i Malmö, Lund, Helsingborg og København. Ejendomsporteføljen udvikles løbende og forbedres gennem salg, køb og refinansiering.

Wihlborgs aktier er noteret på Nasdaq Stockholm på Large Cap-listen i ejendomsbranchen siden januar 2016. Selskabet blev lanceret på børsen i 2005, da selskabet blev afviklet fra aktiebolaget Fabege.  Virksomhedens forretningsmetoder har givet et solidt afkast til de svenske familier som sidder med større aktieposter i virksomheden.

Trustpilot anmeldelse af Wihlborgs: En enkelt anmeldelse, men den beskriver en helt forfærdelig oplevelse med Wihlborgs

Facebook anmeldelser. Virksomheden har ingen dansk Facebook side, men på den svenske Facebook side for Wihlborgs er der ingen anmeldelser eller aktivitet fra andet end den svenske marketingafdeling.

Kilde: Firmaets hjemmesider, internet

Newsec-Datea

Et overblik over Newsec Datea

Newsec Datea er en sammenslutning af flere tidligere ejendomsselskaber.

Newsec er et ejendomsselskab med kontorer i syv lande i Norden og Baltikum. De har op imod 1 million kvadratmeter under administration.

De beskæftiger sig med både den finansielle side af ejendomsstyring samt rådgivning og almindelig ejendomsadministration.

Kontorerne i Danmark ligger i Lyngby ved København, Århus og Næstved.

På nettet finder man følgende anmeldelser og omtaler af Newsec-Datea:
TrustPilot (Her besvarer Newsec næsten alle spørgsmål. Et klar plus selv om der er mange negative imellem)
TrustPilot 
Facebook (Her er Newsec også ganske aktiv i dialogen med kunderne)

Kilde: Newsec Datea hjemmeside og internettet generelt

 

Erfaring med erhvervsleje

Denne blog er tænkt til dig, som sidder i et erhvervslejemål eller tænker på at gøre det. Jeg vil her give dig mulighed for at orientere dig på markedet, give gode råd og undgå faldgruber.

Indlæg på denne side vil være baseret primært på personlige erfaringer med udlejerne Newsec og Wihlborgs som begge lejer ud i primært København. Der vil over tid selvfølgelig også være plads til andre udlejere, så kom gerne med ideer til indlæg, hvis du selv har erfaringer, du vil dele med kontrakter, indflytning, udflytning, overtagelse og ikke mindst fraflytning.